Ordinær Generalforsamling 2020 | A/B Vesterhegnet II

A/B Vesterhegnet II

← Tilbage til nyheder

Ordinær Generalforsamling 2020

Udgivet den 09. maj 2020

Indkaldelse til ordinær generalforsamling onsdag den 17. juni 2020 kl. 19.00  i Fælleshuset.

 

På grund af Coronavirus har bestyrelsen på nuværende tidspunkt ikke planlagt spisning forud for generalforsamlingen.

 

Se indkaldelsen her.

Dagsorden:

1: Valg af dirigent.

2: Bestyrelsens beretning.

3: Forelæggelse af årsregnskab og eventuel revisionsberetning samt
godkendelse af årsregnskabet

4: Forelæggelse af driftsbudget til godkendelse og beslutning om
eventuel ændring af boligafgiften

5: Forslag:

1) Bestyrelsen stiller forslag om, at alle bestyrelsesmedlemmer hvert år skal have det til en hver tid maksimale skattefrie beløb udbetalt umiddelbart efter generalforsamlingen. Beløbet er pt. 3.850 kr.

2) Bestyrelsen stiller forslag om, at formanden skal lønnes for det arbejde, der udføres som alternativ til en administrator. Bestyrelsen foreslår 20.000 kr. årligt, så længe formanden varetager posten som formand, kasserer og administrator.
Beløbet fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling.
Alternativ kan andelsboligforeningen administreres af en administrator – prisniveau 45.000 kr. + tillægsydelser.

3) Bestyrelsen stiller forslag om udskiftning af døre og vinduer.
Grundet det meget lave renteniveau og en fremtid med betaling af negativ rente af indestående i banken, ønsker bestyrelsen at fremrykke et af de projekter som venter forude. Da det er en langvarig proces, ønsker bestyrelsen generalforsamlingens accept til, at bestyrelsen kan påbegynde arbejdet med i første omgang at vælge en byggerådgiver, som bærer ansvaret for projektet. Byggerådgiveren vil bla. stå for at indhente tilbud og være med hele vejen samt gennemgang at det færdige arbejde. Der vil naturligvis blive afholdt møde/generalforsamling med fremlæggelse af bestyrelsens forslag.

4) Forslag stillet af Gert: Rensning af tage for alger og begroning. Prisen er ca. 800 kr. pr. hus. (A/B VH I har fået renset deres tage, og det ser pænt ud, og det vil forlænge tagenes holdbarhed).

5) Forslag stillet af Gert: Bestyrelsen får stillet 20.000 kr. til rådighed, som de selv kan fordele efter ønske. Og så udgår den middag, som foreningen betaler hvert år til bestyrelsen og dem, der står for Fælleshuset

6) Forslag stillet af Gert: Vinduerne skal ikke skiftes. De kan holde mindst 10 år endnu, før de behøver en udskiftning, da vi fornyligt har betalt et større beløb for maling og reparation af vinduerne.

6: Valg af formand:
Vinnie er på valg og villig til genvalg

Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer:
Thomas er på valg og er villig til genvalg
Vagn er på valg og er villig til genvalg

Valg af 1-2 suppleanter:
Kirsten er på valg og er villig til genvalg


7: Eventuelt
 

Skriv et svar